Hvem er Frøken Klokken?

Hvad er tid?

Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Tiden måles i år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Tiden kan også være intervallet mellem to hændelser. SI-enheden for tid er sekund.

Opfattelsen af tid er imidlertid helt afhængig af den kulturelle og filosofiske baggrund. I nyere fysik har man bevæget sig bort fra den forståelsen af tid som et absolut lineært begreb, og i relativitetsteorien er samtidighed et relativt begreb.

Man kan sige, at en begivenhed sker efter en anden, og man kan måle afstanden mellem de to begivenheder. Den udmålte afstand svarer til mængden af tid, der ligger mellem de to begivenheder. Hvis man vil definere begrebet efter, kan man bygge på antagelsen af kausalitet. Det bliver fastslået i én af fysikkens vigtigste love, termodynamikkens 2. lov, at et lukket systems totale entropi vil forøges med tiden, og sådan at den nærmer sig en maksimumværdi. I modsætning til alle andre fysiske love er denne helt asymmetrisk, og det forbinder termodynamikken med en tidspil.

Den standardiserede, lineære tidsopfattelse har været en afgørende forudsætning for de videnskabelige opdagelser siden middelalderen. Det er bl.a. sket gennem arbejdet med at forbedre og standardisere kalendere og ure.

Etymologi

Ordet "tid" stammer fra protoindoeuropæisk *di-ti- = "afsnit", af roden *da- = at opdele. På fællesgermansk blev det til *tiði = "tidsafsnit". På oldnordisk hed ordet tið.

Måling af tid

Standardenheden for tidsmåling er SI-enheden sekund. Ud fra den fastlægges de store enheder som minuttet, timen, døgnet, ugen, måneden, året og århundredet. Det betyder, at man stadig bruger sumerernes 60-talsystem til tidsangivelse og ikke decimalsystemet. Først med enheden "år" kan den moderne tællemåde bruges. Tilsvarende er der intet fastlagt forhold mellem sekund, minut, time, døgn og uge på den ene side og måned og år på den anden. Minuttet, timen og døgnet er officielle "ikke-SI enheder, der accepteres til anvendelse sammen med det internationale system".

Tid kan måles ligesom andre fysiske dimensioner. Apparater til tidsmåling hedder ure. Meget præcise ure kaldes ofte kronometre. De allermest præcise ure er atomure. Der findes adskillige tidsskalaer: Universaltid, International Atomtid (TAI), der er basis for andre tidsskalaer, Koordineret Universaltid (UTC), der er basis for civil tid, Centraleuropæisk tid (CET), der er standardtid i Midteuropa osv.

Desuden har mennesker opfundet kalendere til registrering af døgn, uger, måneder og år. Babylonerne antog, at året havde 360 dage. Det viste sig hurtigt at være unøjagtigt og med den julianske kalender og indførelsen af skudår hvert 4. år, kom kalenderåret i meget bedre overensstemmelse med solåret. Heller ikke det er dog nøjagtigt nok, og kalenderen kom langsomt ud af trit med virkeligheden, selv om der gik århundreder, før det blev rigtigt mærkbart. Til sidst måtte der gøres noget, og man reviderede skudårssystemet, sådan at der kun skal være skudår i hele århundreder, hvis deres årstal er deleligt med 400. Den nye kalender blev opkaldt efter paven og kom til at hedde den gregorianske kalender.

I 1998 forsøgte den schweiziske urproducent Swatch at indføre en ny måleenhed for tid hvor man i stedet for timer og minutter delte døgnet ind i beats, som havde en længde på 1 minut og 26,4 sekunder. Tidsenheden kaldte de Swatch Internet Time, og den tog udgangspunkt i virksomhedens hovedkvarter i Biel, Schweiz og havde ingen tidszoner.

Tid i ingeniørkunst og anvendt fysik

I fysikken defineres tid som afstanden mellem begivenheder ud ad den fjerde akse i rumtidsystemet. Den specielle relativitetsteori viste os, at tid kun kan forstås som en koordinat i rumtid, som er en 4D-kombination af rum og tid. Afstanden mellem begivenheder afhænger da af iagttagernes relative hastighed i forhold til begivenhederne og hinanden. Den generelle relativitetsteori ændrede tidsopfattelsen yderligere ved at indføre ideen om den krumme rumtid. En vigtig tidsenhed i den teoretiske fysik er Planck-tid.

Tid i filosofi og teoretisk fysik

Væsentlige spørgsmål i den filosofiske beskæftigelse med emnet “tid”: Er tiden absolut eller bare relativ? Er det umuligt at forestille sig tid uden ændringer eller har tanken mere for sig? "Går" tiden, eller er begreberne fortid, nutid og fremtid fuldstændigt subjektive beskrivelser af vore sansers bedrag?

Zenons paradoks ændrede fuldstændig oldtidens opfattelse af tid, og det gav en begrundelse for at udvikle matematikken. Et diskussionsemne for Newton og Leibniz bestod i spørgsmålet om absolut tid: Newton mente, at tiden er en beholder for begivenheder ligesom rummet, mens Leibniz opfattede tiden i modsætning til rummet som et begrebsapparat til beskrivelse af forhold mellem begivenheder. McTaggart mente at tid og forandring er illusioner.

Immanuel Kant betragtede tid og rum som transcendentale erkendelsesbetingelser, der går forud for enhver erkendelse, men hvis eksistens vi ikke kan udtale os om.

Einsteins relativitetsteori forbandt tid og rum til én samlet rumtid på en måde, som også fik filosofiske konsekvenser. Den gjorde nemlig begrebet bloktid mere sandsynligt og påvirkede derved også begreberne om fri vilje og kausalitet, hvis den betød at rejser tilbage i tiden var mulige.

Tvillingeparadokset

Der er et tankeeksperiment inden for fysikken, som bygger på relativitetsteorien. Den ene form af paradokset er, at hvis den ene af to enæggede tvillinger tager af sted i en rumraket og i lang tid rejser nær lysets hastighed, vil han/hun, når han/hun vender tilbage til Jorden, være yngre end sin tvillingebror/søster. Grunden til, at det kaldes et paradoks er, at problemet i lang tid ikke gav megen mening, for ser man fra tvillingen i rumrakettens synspunkt, er det tvillingen tilbage på jorden som bevæger sig væk med nær lysets hastighed og derfor også tvillingen på jorden som burde blive yngre (eller mindre gammel). For at forstå dette problem kræves det, at man ikke ser jorden som et fast midtpunkt i universet, men indser, at det er lige så korrekt at sige, at jorden bevæger sig væk fra rumraketten, som at rumraketten bevæger sig væk fra Jorden. Paradokset blev "løst", da man fandt ud af, at det egentlig ikke skyldes rejsen nær lysets hastighed, men den acceleration den rejsende tvilling udsættes for, når han vender sit rumskib for at rejse tilbage til jorden. En af konsekvenserne af den almene relativitetsteori er nemlig, at tiden går langsommere under acceleration. Den anden form af paradokset er, at hvis to tvillinger står i hver sin ende af et højt tårn med et ur, som gik ens på jorden, at det ur, som den tvilling der var længst væk fra jorden, ville gå hurtigst, og dermed også gøre personen på jorden ældst.

Relativitetsteori

Tidsdimensionen har en række af egenskaber, som den deler med rumdimensionen, hvad der især stod klart efter opstillingen af relativitetsteorien. Tiden begynder med Big Bang samtidig med den begyndende udvidelse af rummet.

Relativitetsteorien siger, at der ikke findes absolut tid. Genstande, der bevæger sig med forskellig hastighed, har hver deres opfattelse af tiden, som man kalder egentid, og som er uafhængig af en tænkt, absolut hastighed.

I den sammenhæng er tyngdekraften snævert forbundet med begrebet tid. Præcise atomure viser, at et tyngdefelt gør tiden mere langsom.

Relativitetsteori binder fortiden, nu og fremtiden sammen når individer forskellige steder i universet bevæger sig i forhold til hinanden.

Kvantemekanik

I dag går man som regel ud fra, at tiden forløber kontinuerligt. Hvis det er tilfældet, kan man opdele ethvert tidsinterval i mindre stykker.

Men i visse generelle, fysiske teorier (f.eks. Kvantegravitation, den store teori om alt, M-teorien har man overvejet, om der findes en såkaldt Planck-tid. Hvis det er tilfældet, går tiden i (uendeligt korte), adskilte spring.

Tiden er irreversibel

Mens man kan bevæge sig gennem rummet i enhver retning, så tillader tiden kun bevægelse i én retning, nemlig fra fortiden via nutiden ind i fremtiden. Man formoder, at der findes en dybere sammenhæng mellem tidens irreversibilitet og termodynamikkens 2. lov, som siger, at entropien ikke kan aftage i et lukket system.

Astronomi

I astronomien er måling af tid én af de ældste discipliner. Der skelner man mellem soltid og stjernetid (som adskiller sig fra hinanden med et døgn pr. år). Soltiden svarer ikke nøjagtigt til SI-sekundet, så derfor har man været nødt til at indføre skudsekunder. Disse problemer har man søgt at løse ved indførelse af forskellige tidsskalaer:

• TCB er solsystemets egentid målt ud fra dets centrum af dets tyngdefelt.
• TCG angiver egentid ud fra Jordens centrum.

Tid i Danmark

Den offcielle tid i Danmark kommer fra NAVESTAR GPS systemet, og fordeles ud via Teledanmarks netværk med en forsinkelse (afhængigt af koblingsvejen) på ca. 10 ns. Herfra modtager Danmarks Radio tidssignalet med en forsinkelse på 5 ms.

I litteraturen

I litteraturen og særligt i science fiction behandler man afvigelser fra tidens normale forløb. Ligesom i fysikken er tiden her afstand mellem begivenheder, men det er en subjektivt oplevet afstand, og tiden bliver ikke behandlet som noget, der strømmer kontinuerligt i én retning. Det klassiske og mest kendte værk er H.G. Wells, Tidsmaskinen, hvor man kan manipulere tidens ensrettede strøm ved hjælp af en ikke nærmere beskrevet teknik. Litteratur af denne type tematiserer dermed kausaliteten.

Hverdagssprog

Man udtrykker ubevidst mange af tidsbegrebets filosofiske konsekvenser i hverdagssproget.

• (ikke) have tid
• tiden forgår (ikke)
• (ikke) tage sig tid
• vinde/tabe tid
• slå tiden ihjel
• tidens tand

Disse formuleringer udtrykker den subjektive tidsfornemmelse og gør brug af henvisninger til de begivenheder, der bestemmer tidens strøm. Samtidig giver man i dagligdags sprogbrug udtryk for en vurdering af begivenheder, tilstande og ens egen person. Tiden bliver til et mellemmenneskeligt referencesystem ved indførelse af ure. Som et vedtaget neutralt referencegrundlag får tid samme karakter som penge.

Tidsopfattelse

Kulturelt
I jødedom, kristendom og islam er tidsopfattelsen lineær. Både den enkeltes liv og kosmos følger en linje fra start (fødsel, skabelse) frem til en afslutning (død, dommedag). For australske indfødte er tiden indflettet med "drømmetiden" (= verdens mytologiske ophav og forklaring), der samtidig sker her og nu, og som individet oplever sig som en del af.

Individuelt
Man kan have den opfattelse, at tiden går hurtigt ("tiden flyver"), og dermed mener man, varigheden føles kortere end den faktisk er.

I tilfælde af, at noget med en bestemt varighed er forholdsvis ubehageligt, som f.eks.:

• Arbejde. (måske ikke så behageligt som fritid, men pengene er nødvendige)
• Rejse. (hvis man ikke rejser for rejsens skyld, men for at nå frem)
• Ventetid, kedsomhed.

I tilfælde af, at noget med en bestemt varighed er forholdsvis behageligt, men opleves som en ulempe, som f.eks.:

• Fritid, ferie (tiden er fløjet af sted, ofte når der er sket noget behageligt)
• Hvis man har meget, der skal nås.
• I en længere målestok, at “man bliver gammel for hurtigt”

Tiden synes også at gå hurtigt, mens man sover, så det kan være en fordel at sove i et tog eller som passager i en bil. Mange vil også forsøge at sove længe, hvis man keder sig, mens det føles som spildt tid at sove længe på en ferie.

Kilde: Wikipedia

Slutteligt og med et smil på læben

På videoen herunder ser vi den herligste ældre herre bliver overrasket over -og som slet ikke kan forstå, at tiden er gået så hurtigt i hans liv, at han nu næsten har levet i hele 100 år.

Det er jo kun dejligt hvis man har det så godt, at man pludselig opdager at man har levet i 100 år, omvendt kan det også være skræmmende at tiden går så stærkt. Vi kender det jo nok allesammen, tiden flyver afsted og det ene år tager det andet, og vi har nok også allesammen på et tidspunkt i livet sagt "Nu er det allerede jul igen". Lidt sjov facts. Vi mennesker føler der er længere imellem vores fødselsdage, end der er imellem jul. Julen og optakten dertil varer jo naturligvis også længere end til ens fødselsdag (oftest) og det kan være forklaringen. Trods det, så føler mange at det oftere er jul, end det er deres fødselsdag.

Uanset hvad, så er ovenstående en stor reminder til os alle, af vigtigheden i at leve livet NU og ikke mindst måske tage på nogen eventyr udi livet, så når vi skal herfra, at det forhåbentligt bliver med et lille smil på læben af udmattelse og mæthed af livet og ikke ærgrelser over alle de oplevelser og eventyr vi aldrig nåede, fordi vi havde travlt med at drømme og lægge planer om alt det vi skulle huske at udleve engang når tiden var til det.

Tiden og livet er NU.

Ordsprog om tid

Her en lille samling af forskellige udvalgte ordsprog og citater om tid. Nogen er sjove, mens andre får en til at tænke lidt dybere.

• Der er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortiden.
• Tiden er den klogeste af alle rådgivere.
• Om hundrede år er alting glemt.
• Mist en time om morgenen, og du vil jage efter den hele dagen.
• Den tid, der går godt, kommer ikke dårligt igen.
• Du skal mindes fortiden, leve i nuet og tænke på fremtiden.
• Tiden svøber alt i glemsel.
• Klog er den der elsker nutiden lige så højt, som han gør det, når nutiden bliver fortid.
• Tiden er en god læge, men en dårlig kosmetiker.
• Den bedste måde at forudsige fremtiden på, er at opfinde den.
• Tålmodighed er visdommens ledsager.
• Tiden. Det som mennesket altid forsøger at slå ihjel, men som til sidst slår ham selv ihjel.

Citater om tid (Fra kendte)

• Storm P.
  "Bedre sent end aldrig"


• John F. Kennedy.
  "Vi må udnytte tiden som et redskab, ikke som en sofa"


• Benjamin Franklin
  "Elsker du livet? Så spild ikke tiden, for den er det stof livet er lavet af"


• La Rochefoucauld
  "Spild ikke tiden på at ærgre dig over ting, du alligevel ikke har magt til at ændre"


• Storm. p.
  "Det er svært at spå, især om fremtiden"


• Henny Youngman
  "Jeg har alle de penge jeg har brug for resten af livet - hvis jeg dør i eftermiddag ved 4-tiden"


• Garry Shandling.
  "En nat elskede jeg i en time og fire minutter. Det var da vi gik over til sommertid"


• Marilyn Monroe
  "Jeg har været kalenderpige, men jeg er aldrig kommet til tiden"

Hurtig viden om tid

Tiden på Mars

Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et "mars-døgn", der er godt 39 ½ minutter længere end et jorddøgn. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, tager 686,9601 jorddøgn, eller 1 år og ca. 10½ måned.

Urets oprindelse

Et ur er et instrumenter, som bruges til at vise tiden. Uret har en forholdsvis bred definition, hvor alle genstande, der viser tiden, indgår. Et kronometeret er et meget præcist og nøjagtigt ur, som tidligere blev anvendt til navigation. Uret har haft en uundværlig rolle i historiens udvikling. Før mennesket opfandt metoder til at måle tiden, havde naturen allerede sat nogle naturlige tidsintervaller, som dag, måned og år. I vores tid er uret en vigtig del af hverdagen.

Undskyld, hvad sagde du at du hed?

En guldfisk har en korttidshukommelse på tre sekunder.

Du bliver yngre med tiden, hvis du...

Der er et tankeeksperiment inden for fysikken, som bygger på relativitetsteorien. Den ene form af paradokset er, at hvis den ene af to enæggede tvillinger tager af sted i en rumraket og i lang tid rejser nær lysets hastighed, vil han eller hun, når han eller hun vender tilbage til Jorden, være yngre end sin tvillingebror eller -søster. Læs mere om det under linket “Hvad er tid”.

Cleopatra VII Philopator

Cleopatra levede tættere på opførslen af den første Pizza Hut end på de Egyptiske pyramider. Pyramiderne blev bygget ca. 2560 år f.v.t., og Cleopatra levede omkring 30 år f.v.t. Den første Pizza Hut åbnede I 1958, hvilket er næsten 500 år tættere på Cleopatra. Cleopatra var den sidste aktive hersker over det ptolemæiske kongerige Egypten.

Man venter og venter

Man bruger i gennemsnit 12 uger af sit liv på at vente på trafiklyset skifter til grønt.

Pulp Fiction

De fleste ure i filmen ”Pulp Fiction” viser 4:20. Forklaringen kan være, uden at vide det, at betegnelsen 420, 4:20 eller 4/20 er cannabiskulturslang for marihuana og hashforbrug. 420 kan også bruges som henviser til cannabisorienterede fester, der finder sted årligt i april d. 20. (I USA. skriver de datoen 04.20 og ikke 20.04 som vi gør i Danmark.)

Verdens længste film

Navnet på verdens længste film er Logistics (Logistics Art Project) og er en svensk eksperimentel kunstfilm fra 2012 udtænkt og skabt af Erika Magnusson og Daniel Andersson. Filmen varer ialt 857 timer, eller 35 dage og 17 timer og er den længste film der nogensinde er lavet. Har du husket popcorn nok? :)

De første tidsmålere

De første tidsmålere var solure, vandure og sandure. Senere udviklede man mekaniske ure af forskellig konstruktion. I dag har vi elektroniske ure, der udnytter specielle atomers eller molekylers regelmæssige svingninger. I 1960 blev tids-enheden ’1 sekund’ defineret som 'varigheden' af 9.192.631.770 svingninger mellem to tilstande i Cæsium-133 atomet. Siden 1972 har verdens officielle tidsangivelser været baseret på såkaldt 'atomtid'.

Frøken Klokken kørte i rød sportsvogn

Anna Edith Sommer-Jensen alias Frøken Klokken vakte stor opmærksomhed da hun blev pensionist, ved at køre rundt i sin vinrøde Buick-sportsvogn. Anna Edith Sommer-Jensen arbejdede om sommeren på d'Angleterre, hvor hun fungerede som en lokal "Frøken Klokken", så gæsterne altid kunne få oplyst det korrekte klokkeslæt.

Spild af tid, eller?

• Du bruger ca. 38.003 timer, eller næsten 4,4 år af dit liv på at spise.
• Vi bruger ca. 11 timer om dagen foran digitale produkter. (PC., mobil og TV.)
• Kvinder bruger omkring 136 dage (ca. 4,5 måned) i deres liv på at gøre sig klar. (Make-up, bade og klæde sig på forud for en fest)
• Den samme undersøgelse afslører at mænd blot bruger 46 dage med at sjaske lidt vand i ansigtet og blive klar. (Det er nok lidt underdrevet)
• Vi bruger næsten tre år af vores liv på at vaske tøj.
• Sundhedseksperter har regnet sig frem til, at vi ca. bruger syv år af vores liv på at ligge vågen om natten, mens vi venter på Ole Lukøje.
• Når vi så endelig falder i søvn, så bruger vi ca. 26 år af vores liv på at sove.
• Mænd bruger 3000 timer, eller ca. fire måneder af deres liv på at barbere sig.
• En person i gennemsnit tilbringer to år af deres liv på at deltage i møder på arbejdet. (Det kan sommetider godt føles som meget mere :) )
• Vi kysser sammenlagt i ca. to uger, i løbet af et helt liv.
(Ovenstående er baseret på et 80 årigt langt liv.)

Verdens første...

• Blomst. Verdens første blomster stod i flor mellem 149 millioner og 256 millioner år siden.
• Sko. I en armensk hule har forskere fundet verdens første sko. En lædermodel i størrelse 37 og er ca. 5.500 år gammel.
• Sodavand. Som i den form, vi kender den i dag, blev opfundet i slutningen af 1800-tallet af amerikaneren John S. Pemberton. Han opfandt Coca Cola, som oprindeligt var et medicinprodukt. Navnet Cola stammer fra indholdet af ekstrakt fra kolanødden.
• Dinosaurer. De første dinosaurer opstod i "Mellem Trias" for 245 millioner år siden. (Trias, er en geologisk periode for ca. 200/251 mio. år siden.)

Hvor mange sekunder/minutter/timer er der...

• Hvor mange minutter er der på én dag?
  Én dag har 1440 minutter.

• Hvor mange timer er der på en uge?
  På én uge er der 168 timer.

• Hvor mange sekunder er der på 1 år?
  På et år er der 31.557.600 sekunder.

• Hvor mange timer er der på 1 år?
  1 år har 8760 timer.

Imens du venter

Har du nogensinde tænkt over hvad vi danskere bruger mest tid på når vi er på online på Internettet? Rækkefølgen skulle ifølge undersøgelser være som nedenstående.

• Sende/modtage e-mail.
• Internetbank.
• Sendt meddelelser fx via Messenger, Skype, WhatsApp, Viber etc.
• Brugt sociale netværkstjenester.
• Søge infomation om varer mv.
• Video- eller audioopkald fx Skype, Messenger, Facetime, WhatsApp, Viber.
• Salg af varer/tjenester.
• Brug af apps til at mindske madspild.
• Delt/udtrykt egne holdinger på nettet.
• Brug af andre grønne apps, der hjælper med at leve miljøvenligt.
• Deltaget i online høringer/afstemninger.
• Brug af dating apps eller hjemmesider.

Kilde: dst.dk

---

Kryds & Bolle. Kan du slå computeren?

---

Rejsen går til...

De fleste mennesker elsker at rejse. Men har du nogen sinde tænkt over hvor lang tid du bruger på at flyve for at komme frem? Se tiden her, på nogen udvalgte destinationer. God rejselyst :)

• København Houston 13 t. 50 m.
• Billund Bangkok - 13 t. 55m.
• København Moscow - 6 t. 30 m.
• København Mallorca - 4 t. 30 m.
• Billund Athens - 3 t. 18 m.
• København Honolulu - 12 t.
• Aalborg Napoli - 2 t. 46 m.
• København Dubai - 6 t. 29 m.
• København Aarhus - 40 m.
• København Johannesburg - 11 t. 56 m.
• Billund Lanzarote - 4 t. 49 m.
• København Phuket - 11 t. 40 m.
• København Cape Town - 12 t. 53 m.
• Aalborg London - 1 t. 38 m.
• København Lisboa - 3 t. 34 m.
• København Prag - 1 t. 16 m.
• København Sydney - 20 t. 25 m.
• Aarhus Rom - 2 t. 30 m.
• København Rom - 2 t. 24 m.
• København New York City - 8 t. og 45 m.
• København Osaka - 11 t. 12 m.
• Billund Dublin - 1 t. 46 m.
• København Budapest - 1 t. 45 m.
• Aalborg Chicago - 8 t. 44 m.
• København Reykjavik - 3 t. 9 m.
• København Helsinki - 1 t. 36 m.
• København Tehran - 5 t. 2 m.
• Aarhus Tokyo - 11 t. 21 m.
• København Bornholm - 40 m.

---

1 milliard timers YouTube video daglig

YouTube gik online i 2005 med en enkel video, men siden da er der uploadet tusindvis af videoer. Vi kender dem alle, lige fra søde katte videoer, til det mere ekstreme.

Der bliver på Youtube uploadet mere end 500 timers nye videoer i minuttet. Det svarer til 30.000 timers nyt indhold i timen og 720.000 timers nyt indhold om dagen. I dag bliver der på verdensplan set mere end 1 milliard (1.000.000.000) timers video på YouTube dagligt.

Den første YouTube video, der har titlen "Me at the zoo" er med den dengang 26 årige Jawed Karim, der er en af YouTubes grundlæggere, der her ses i en video om elefanter. Han fortæller at man kan se at elefanterne har meget meget lange... snabler.

---