Frøken Klokken var navnet på en dansk tidsangivelses tjeneste igangsat af KTAS i 1939 (5. feb.) Det var et automatisk tidsignal hvor man fik det præcise klokkeslæt oplæst, hvis man ringede på telefon nummer 0055. I dag er nummeret ændret til 7010 1155.
Stemmen man hørte når man ringede til tjenesten var en kvindes. Anna Edith Sommer-Jensen var hendes navn, og hun blev senere netop pga. denne telefontjeneste, en af Danmarks mest kendte stemmer. Anna Edith Sommer-Jensen indspillede ialt 8.640 forskellige klokkeslæt, som automatisk blev oplæst med timer, minutter og sekunder via telefonen, når man ringede til telefon nummer 0055. Anna Edith Sommer-Jensens stemme var aktiv på tjenesten imellem 1939 og 1970. Anna Edith Sommer-Jensen døde i 2008. (1918-2008)
I 1970 overtog Marianne Germer "Frøken Klokken". Marianne Germer lever stadig, og modtog i 2002 DR's Sprogpris, for perfekt og tidløs brug af det danske sprog, som f.eks. på Frøken Klokken tjenesten.
Danskerne benyttede sig stadig af tjenesten indtil den lukkede 30. nov. 2021, trods vi i dag har ure omkring os næsten allevegne.. Det var dog mest ved skift til og fra sommer/vintertid at tjenesten blev brugt mest. I 1993 blev Frøken Klokken elektronisk og kom dermed i radiokontakt med et atom-ur i Frankfurt am Main og var så præcis at det højst tabte 1 sekund på 1 million år og det må da siges at være ret præcis.
Tjenesten Frøken Klokken -og uret, er en tro kopi af den Svenske model som man valgte at kalde "Frøken Ur" og som allerede havde været i brug siden 1934, altså 5 år før den Danske tjeneste startede.
Da servicen blev lanceret i Danmark var det nærmest en teknologisk revolution. Folk var vilde med tjenesten. Alene på det første døgn var der mere end 50.000 mennesker der ringede for at høre hvad klokken var og det første år blev der ringet over 11 millioner gange til Frøken Klokken tjenesten. I dag kan det måske synes af ikke noget særligt teknologisk fremskridt, men man skal huske at dette var 50-55 år før eks. Internettet satte sine første spæde stik i Danmark.Lidt sjov info. Man valgte helt bevidst fra starten af at holde Frøken Klokkens rigtigt navn hemmeligt, da man var nervøs for at der ville blive lavet grin og vittigheder omkring at Frøken Klokkens rigtigt navn var Anna Edith Sommer-Jensen. Kontorchef Poul Borberg fra KTAS forklarede dengang hvorfor det var nødvendigt:
“Hvis nu den unge dame hedder Frøken Jul (det gør hun nu ikke) saa er det ganske afgjort givet at Telefonabonnenterne i Løbet af ganske kort Tid vil bede om at tale med Frøken “Juleklokken” (!) – hedder hun Frøken Paaske saa beder Abonnenterne blot om at faa at vide hvad Paasketiden er og den gaar ikke!” (Berlingske Aftenavis 3.2.1939).
Det kan lyde helt skørt, men det er jo ikke desto mindre sådanne ting man tænker på i forretningslivet ift. lancering og marketing - og man skal huske på at det dengang og jo naturligvis stadig er, en ganske seriøs tele service tjeneste :) I dag kan det måske synes lidt sjovt at man kan ringe på et telefonnummer og høre en kvinde fortælle hvad klokken er, da vi jo i dag har ure omkring os allevegne, ikke mindst på vores mobiltelefoner og computere.
Desværre blev det i 2021 besluttet at lukke Frøken Klokken tjenesten og den 30. november og efter 81 år, 9 måneder, 23 dage... og dut, er det slut og man hørte Frøken Klokkens stemme for sidste gang. Det er naturligvis trist, men måske også en naturlig del af den teknologiske udvikling.
I skal dog ikke helt undvære Frøken Klokkens stemme, for vi har gemt lidt af hende. Klik herunder og hør Danmarks mest berømte stemme igennem tiden.
Lyd eksempel på Frøken Klokken. (Anna Edith Sommer-Jensen)
Lyd eksempel på Frøken Klokken. (Marianne Germer)
Information om lukning af Frøken Klokken 30. november 2021.
Tjenesten er ophørt. (30. november - 2021)
Websiden her forsætter og vi lukker ikke, trods Frøken Klokken nu endegyldig er gået på pension.
Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Tiden måles i år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Tiden kan også være intervallet mellem to hændelser. SI-enheden for tid er sekund.
Opfattelsen af tid er imidlertid helt afhængig af den kulturelle og filosofiske baggrund. I nyere fysik har man bevæget sig bort fra den forståelsen af tid som et absolut lineært begreb, og i relativitetsteorien er samtidighed et relativt begreb.
Man kan sige, at en begivenhed sker efter en anden, og man kan måle afstanden mellem de to begivenheder. Den udmålte afstand svarer til mængden af tid, der ligger mellem de to begivenheder. Hvis man vil definere begrebet efter, kan man bygge på antagelsen af kausalitet. Det bliver fastslået i én af fysikkens vigtigste love, termodynamikkens 2. lov, at et lukket systems totale entropi vil forøges med tiden, og sådan at den nærmer sig en maksimumværdi. I modsætning til alle andre fysiske love er denne helt asymmetrisk, og det forbinder termodynamikken med en tidspil.
Den standardiserede, lineære tidsopfattelse har været en afgørende forudsætning for de videnskabelige opdagelser siden middelalderen. Det er bl.a. sket gennem arbejdet med at forbedre og standardisere kalendere og ure.
Ordet "tid" stammer fra protoindoeuropæisk *di-ti- = "afsnit", af roden *da- = at opdele. På fællesgermansk blev det til *tiði = "tidsafsnit". På oldnordisk hed ordet tið.
Standardenheden for tidsmåling er SI-enheden sekund. Ud fra den fastlægges de store enheder som minuttet, timen, døgnet, ugen, måneden, året og århundredet. Det betyder, at man stadig bruger sumerernes 60-talsystem til tidsangivelse og ikke decimalsystemet. Først med enheden "år" kan den moderne tællemåde bruges. Tilsvarende er der intet fastlagt forhold mellem sekund, minut, time, døgn og uge på den ene side og måned og år på den anden. Minuttet, timen og døgnet er officielle "ikke-SI enheder, der accepteres til anvendelse sammen med det internationale system".
Tid kan måles ligesom andre fysiske dimensioner. Apparater til tidsmåling hedder ure. Meget præcise ure kaldes ofte kronometre. De allermest præcise ure er atomure. Der findes adskillige tidsskalaer: Universaltid, International Atomtid (TAI), der er basis for andre tidsskalaer, Koordineret Universaltid (UTC), der er basis for civil tid, Centraleuropæisk tid (CET), der er standardtid i Midteuropa osv.
Desuden har mennesker opfundet kalendere til registrering af døgn, uger, måneder og år. Babylonerne antog, at året havde 360 dage. Det viste sig hurtigt at være unøjagtigt og med den julianske kalender og indførelsen af skudår hvert 4. år, kom kalenderåret i meget bedre overensstemmelse med solåret. Heller ikke det er dog nøjagtigt nok, og kalenderen kom langsomt ud af trit med virkeligheden, selv om der gik århundreder, før det blev rigtigt mærkbart. Til sidst måtte der gøres noget, og man reviderede skudårssystemet, sådan at der kun skal være skudår i hele århundreder, hvis deres årstal er deleligt med 400. Den nye kalender blev opkaldt efter paven og kom til at hedde den gregorianske kalender.
I 1998 forsøgte den schweiziske urproducent Swatch at indføre en ny måleenhed for tid hvor man i stedet for timer og minutter delte døgnet ind i beats, som havde en længde på 1 minut og 26,4 sekunder. Tidsenheden kaldte de Swatch Internet Time, og den tog udgangspunkt i virksomhedens hovedkvarter i Biel, Schweiz og havde ingen tidszoner.
I fysikken defineres tid som afstanden mellem begivenheder ud ad den fjerde akse i rumtidsystemet. Den specielle relativitetsteori viste os, at tid kun kan forstås som en koordinat i rumtid, som er en 4D-kombination af rum og tid. Afstanden mellem begivenheder afhænger da af iagttagernes relative hastighed i forhold til begivenhederne og hinanden. Den generelle relativitetsteori ændrede tidsopfattelsen yderligere ved at indføre ideen om den krumme rumtid. En vigtig tidsenhed i den teoretiske fysik er Planck-tid.
Væsentlige spørgsmål i den filosofiske beskæftigelse med emnet “tid”: Er tiden absolut eller bare relativ? Er det umuligt at forestille sig tid uden ændringer eller har tanken mere for sig? "Går" tiden, eller er begreberne fortid, nutid og fremtid fuldstændigt subjektive beskrivelser af vore sansers bedrag?
Zenons paradoks ændrede fuldstændig oldtidens opfattelse af tid, og det gav en begrundelse for at udvikle matematikken. Et diskussionsemne for Newton og Leibniz bestod i spørgsmålet om absolut tid: Newton mente, at tiden er en beholder for begivenheder ligesom rummet, mens Leibniz opfattede tiden i modsætning til rummet som et begrebsapparat til beskrivelse af forhold mellem begivenheder. McTaggart mente at tid og forandring er illusioner.
Immanuel Kant betragtede tid og rum som transcendentale erkendelsesbetingelser, der går forud for enhver erkendelse, men hvis eksistens vi ikke kan udtale os om.
Einsteins relativitetsteori forbandt tid og rum til én samlet rumtid på en måde, som også fik filosofiske konsekvenser. Den gjorde nemlig begrebet bloktid mere sandsynligt og påvirkede derved også begreberne om fri vilje og kausalitet, hvis den betød at rejser tilbage i tiden var mulige.
Der er et tankeeksperiment inden for fysikken, som bygger på relativitetsteorien. Den ene form af paradokset er, at hvis den ene af to enæggede tvillinger tager af sted i en rumraket og i lang tid rejser nær lysets hastighed, vil han/hun, når han/hun vender tilbage til Jorden, være yngre end sin tvillingebror/søster. Grunden til, at det kaldes et paradoks er, at problemet i lang tid ikke gav megen mening, for ser man fra tvillingen i rumrakettens synspunkt, er det tvillingen tilbage på jorden som bevæger sig væk med nær lysets hastighed og derfor også tvillingen på jorden som burde blive yngre (eller mindre gammel). For at forstå dette problem kræves det, at man ikke ser jorden som et fast midtpunkt i universet, men indser, at det er lige så korrekt at sige, at jorden bevæger sig væk fra rumraketten, som at rumraketten bevæger sig væk fra Jorden. Paradokset blev "løst", da man fandt ud af, at det egentlig ikke skyldes rejsen nær lysets hastighed, men den acceleration den rejsende tvilling udsættes for, når han vender sit rumskib for at rejse tilbage til jorden. En af konsekvenserne af den almene relativitetsteori er nemlig, at tiden går langsommere under acceleration. Den anden form af paradokset er, at hvis to tvillinger står i hver sin ende af et højt tårn med et ur, som gik ens på jorden, at det ur, som den tvilling der var længst væk fra jorden, ville gå hurtigst, og dermed også gøre personen på jorden ældst.
Tidsdimensionen har en række af egenskaber, som den deler med rumdimensionen, hvad der især stod klart efter opstillingen af relativitetsteorien. Tiden begynder med Big Bang samtidig med den begyndende udvidelse af rummet.
Relativitetsteorien siger, at der ikke findes absolut tid. Genstande, der bevæger sig med forskellig hastighed, har hver deres opfattelse af tiden, som man kalder egentid, og som er uafhængig af en tænkt, absolut hastighed.
I den sammenhæng er tyngdekraften snævert forbundet med begrebet tid. Præcise atomure viser, at et tyngdefelt gør tiden mere langsom.
Relativitetsteori binder fortiden, nu og fremtiden sammen når individer forskellige steder i universet bevæger sig i forhold til hinanden.
I dag går man som regel ud fra, at tiden forløber kontinuerligt. Hvis det er tilfældet, kan man opdele ethvert tidsinterval i mindre stykker.
Men i visse generelle, fysiske teorier (f.eks. Kvantegravitation, den store teori om alt, M-teorien har man overvejet, om der findes en såkaldt Planck-tid. Hvis det er tilfældet, går tiden i (uendeligt korte), adskilte spring.
Mens man kan bevæge sig gennem rummet i enhver retning, så tillader tiden kun bevægelse i én retning, nemlig fra fortiden via nutiden ind i fremtiden. Man formoder, at der findes en dybere sammenhæng mellem tidens irreversibilitet og termodynamikkens 2. lov, som siger, at entropien ikke kan aftage i et lukket system.
I astronomien er måling af tid én af de ældste discipliner. Der skelner man mellem soltid og stjernetid (som adskiller sig fra hinanden med et døgn pr. år). Soltiden svarer ikke nøjagtigt til SI-sekundet, så derfor har man været nødt til at indføre skudsekunder. Disse problemer har man søgt at løse ved indførelse af forskellige tidsskalaer:
Den offcielle tid i Danmark kommer fra NAVESTAR GPS systemet, og fordeles ud via Teledanmarks netværk med en forsinkelse (afhængigt af koblingsvejen) på ca. 10 ns. Herfra modtager Danmarks Radio tidssignalet med en forsinkelse på 5 ms.
I litteraturen og særligt i science fiction behandler man afvigelser fra tidens normale forløb. Ligesom i fysikken er tiden her afstand mellem begivenheder, men det er en subjektivt oplevet afstand, og tiden bliver ikke behandlet som noget, der strømmer kontinuerligt i én retning. Det klassiske og mest kendte værk er H.G. Wells, Tidsmaskinen, hvor man kan manipulere tidens ensrettede strøm ved hjælp af en ikke nærmere beskrevet teknik. Litteratur af denne type tematiserer dermed kausaliteten.
Man udtrykker ubevidst mange af tidsbegrebets filosofiske konsekvenser i hverdagssproget.
Disse formuleringer udtrykker den subjektive tidsfornemmelse og gør brug af henvisninger til de begivenheder, der bestemmer tidens strøm. Samtidig giver man i dagligdags sprogbrug udtryk for en vurdering af begivenheder, tilstande og ens egen person. Tiden bliver til et mellemmenneskeligt referencesystem ved indførelse af ure. Som et vedtaget neutralt referencegrundlag får tid samme karakter som penge.
I tilfælde af, at noget med en bestemt varighed er forholdsvis ubehageligt, som f.eks.:
I tilfælde af, at noget med en bestemt varighed er forholdsvis behageligt, men opleves som en ulempe, som f.eks.:
Tiden synes også at gå hurtigt, mens man sover, så det kan være en fordel at sove i et tog eller som passager i en bil. Mange vil også forsøge at sove længe, hvis man keder sig, mens det føles som spildt tid at sove længe på en ferie.
Kilde: Wikipedia
På videoen herunder ser vi den herligste ældre herre bliver overrasket over -og som slet ikke kan forstå, at tiden er gået så hurtigt i hans liv, at han nu næsten har levet i hele 100 år.
Det er jo kun dejligt hvis man har det så godt, at man pludselig opdager at man har levet i 100 år, omvendt kan det også være skræmmende at tiden går så stærkt. Vi kender det jo nok allesammen, tiden flyver afsted og det ene år tager det andet, og vi har nok også allesammen på et tidspunkt i livet sagt "Nu er det allerede jul igen". Lidt sjov facts. Vi mennesker føler der er længere imellem vores fødselsdage, end der er imellem jul. Julen og optakten dertil varer jo naturligvis også længere end til ens fødselsdag (oftest) og det kan være forklaringen. Trods det, så føler mange at det oftere er jul, end det er deres fødselsdag.
Uanset hvad, så er ovenstående en stor reminder til os alle, af vigtigheden i at leve livet NU og ikke mindst måske tage på nogen eventyr udi livet, så når vi skal herfra, at det forhåbentligt bliver med et lille smil på læben af udmattelse og mæthed af livet og ikke ærgrelser over alle de oplevelser og eventyr vi aldrig nåede, fordi vi havde travlt med at drømme og lægge planer om alt det vi skulle huske at udleve engang når tiden var til det.
Her en lille samling af forskellige udvalgte ordsprog og citater om tid. Nogen er sjove, mens andre får en til at tænke lidt dybere.
Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et "mars-døgn", der er godt 39 ½ minutter længere end et jorddøgn. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, tager 686,9601 jorddøgn, eller 1 år og ca. 10½ måned.
Et ur er et instrumenter, som bruges til at vise tiden. Uret har en forholdsvis bred definition, hvor alle genstande, der viser tiden, indgår. Et kronometeret er et meget præcist og nøjagtigt ur, som tidligere blev anvendt til navigation. Uret har haft en uundværlig rolle i historiens udvikling. Før mennesket opfandt metoder til at måle tiden, havde naturen allerede sat nogle naturlige tidsintervaller, som dag, måned og år. I vores tid er uret en vigtig del af hverdagen.
En guldfisk har en korttidshukommelse på tre sekunder.
Der er et tankeeksperiment inden for fysikken, som bygger på relativitetsteorien. Den ene form af paradokset er, at hvis den ene af to enæggede tvillinger tager af sted i en rumraket og i lang tid rejser nær lysets hastighed, vil han eller hun, når han eller hun vender tilbage til Jorden, være yngre end sin tvillingebror eller -søster. Læs mere om det under linket “Hvad er tid”.
Cleopatra levede tættere på opførslen af den første Pizza Hut end på de Egyptiske pyramider. Pyramiderne blev bygget ca. 2560 år f.v.t., og Cleopatra levede omkring 30 år f.v.t. Den første Pizza Hut åbnede I 1958, hvilket er næsten 500 år tættere på Cleopatra. Cleopatra var den sidste aktive hersker over det ptolemæiske kongerige Egypten.
Man bruger i gennemsnit 12 uger af sit liv på at vente på trafiklyset skifter til grønt.
De fleste ure i filmen ”Pulp Fiction” viser 4:20. Forklaringen kan være, uden at vide det, at betegnelsen 420, 4:20 eller 4/20 er cannabiskulturslang for marihuana og hashforbrug. 420 kan også bruges som henviser til cannabisorienterede fester, der finder sted årligt i april d. 20. (I USA. skriver de datoen 04.20 og ikke 20.04 som vi gør i Danmark.)
Navnet på verdens længste film er Logistics (Logistics Art Project) og er en svensk eksperimentel kunstfilm fra 2012 udtænkt og skabt af Erika Magnusson og Daniel Andersson. Filmen varer ialt 857 timer, eller 35 dage og 17 timer og er den længste film der nogensinde er lavet. Har du husket popcorn nok? :)
De første tidsmålere var solure, vandure og sandure. Senere udviklede man mekaniske ure af forskellig konstruktion. I dag har vi elektroniske ure, der udnytter specielle atomers eller molekylers regelmæssige svingninger. I 1960 blev tids-enheden ’1 sekund’ defineret som 'varigheden' af 9.192.631.770 svingninger mellem to tilstande i Cæsium-133 atomet. Siden 1972 har verdens officielle tidsangivelser været baseret på såkaldt 'atomtid'.
Anna Edith Sommer-Jensen alias Frøken Klokken vakte stor opmærksomhed da hun blev pensionist, ved at køre rundt i sin vinrøde Buick-sportsvogn. Anna Edith Sommer-Jensen arbejdede om sommeren på d'Angleterre, hvor hun fungerede som en lokal "Frøken Klokken", så gæsterne altid kunne få oplyst det korrekte klokkeslæt.
Hvor mange minutter er der på én dag?
Én dag har 1440 minutter.
Hvor mange timer er der på en uge?
På én uge er der 168 timer.
Hvor mange sekunder er der på 1 år?
På et år er der 31.557.600 sekunder.
Hvor mange timer er der på 1 år?
1 år har 8760 timer.
Har du nogensinde tænkt over hvad vi danskere bruger mest tid på når vi er på online på Internettet? Rækkefølgen skulle ifølge undersøgelser være som nedenstående.
De fleste mennesker elsker at rejse. Men har du nogen sinde tænkt over hvor lang tid du bruger på at flyve for at komme frem? Se tiden her, på nogen udvalgte destinationer. God rejselyst :)
YouTube gik online i 2005 med en enkel video, men siden da er der uploadet tusindvis af videoer. Vi kender dem alle, lige fra søde katte videoer, til det mere ekstreme.
Der bliver på Youtube uploadet mere end 500 timers nye videoer i minuttet. Det svarer til 30.000 timers nyt indhold i timen og 720.000 timers nyt indhold om dagen. I dag bliver der på verdensplan set mere end 1 milliard (1.000.000.000) timers video på YouTube dagligt.
Den første YouTube video, der har titlen "Me at the zoo" er med den dengang 26 årige Jawed Karim, der er en af YouTubes grundlæggere, der her ses i en video om elefanter. Han fortæller at man kan se at elefanterne har meget meget lange... snabler.